Hårdkogte æg tilberedt i Airfryer

Cooking Time: 18 minutes

Disse Airfryer hårdkogte æg er ikke rigtig kogte, men de bliver mindst lige så perfekte som kogte, og det er en praktisk måde at tilberede et dusin eller flere hårdkogte æg ad gangen.

0 Shares

Uanset om du tilbereder dine æg til den næste påskefrokost eller bare til en almindelig hverdag, bliver metoden dertil ikke sværere af, at koge flere æg på samme tid.

Fordelene ved at tilberede hårdkogte æg i en Airfryer kontra komfuret er, at du ikke behøver at være over dine æg hele tiden. Du kender nok godt det med, at æggene skal ned og simre, og kommer de lige under kogepunktet, så står man der og tænker, om æggene nu skal have mere tid i den anden ende

… Og så er fordelen ved en Airfryer selvfølgelig, at du har 100% styr på hvor mange grader dine æg ‘koges’ ved.

Inden tilberedningen af hårdkogte æg i airfryer

Før du går i gang med at tilberede dine hårdkogte æg i din airfryer for første gang, vil jeg råde dig til at teste din Airfryer, ved at tilberede 1-2 æg den første gang. På den måde kan du justere tiden op/ned, til du rammer det punkt hvor de hårdkogte æg imødekommer dine præferencer. Timingen er nemlig altafgørende.

Airfryer-tilbehør jeg selv har derhjemme:

Dette skal du bruge:

Det er en ret simpel opskrift:

  • Æg

OBS: Det er vigtigt, at du bruger så friske æg du kan finde. Friske æg koger nemlig bedre og har som regel også en mørkere tekstur. Derudover er de som oftest også nemmere at pille.

Det er underordnet om æggene er kolde fra køleskabet eller har stuetemperatur.

Sådan tilbereder du hårdkogte æg i en Airfryer

  • Til dig der ikke har en æggeholder: Placer æggene på risten i din Airfryer og giv dem 18 minutter ved 120 grader.
  • Til dig med æggeholder: Placer æggene i æggeholderen og sæt æggeholderen på risten i din Airfryer. Giv æggene 18 minutter ved 120 grader.

For begge: Når de 18 minutter er gået, skal du ligge æggene i koldt vand for at stoppe æggene fra at koge videre. Lad gerne æggene ligge i det kolde vand i 5-10 minutter, alt efter hvad du har tid til.

Ønsker du at spise dem med det samme, skal du blot pille æggene. Ønsker du at vente, vil jeg anbefale dig, at lade være med at tage skallen af, og blot sætte dem i køleskabet – gerne i en lukket beholder.

Andre tilberedningstider af æg i Airfryer

Vil du lave blødkogte æg i airfryer? Du kan lege med temperaturen og tiden, ved naturligvis at skrue op for graderne og ned for tiden. Når vi laver vores 5 frosne rundstykker i vores Airfryer i weekenden, tilføjer vi 2 æg til beholderen sammen med rundstykkerne og giver dem 10 minutter ved 180 grader. Æggene bliver her blødkogte.

  • Blødkogte æg (små æg): 10 minutter ved 180 grader.
  • Blødkogte æg (mellemstore æg): 12 minutter ved 180 grader.
  • Hårdkogte men med et lille smil: 14 minutter ved 180 grader.
  • Hårdkogte æg: 16 minutter ved 180 grader.

Sådan fjerner du skallerne fra hårdkogte æg

Det værste ved hårdkogte æg er, at skulle pille dem. Alle har deres egen metode til at sikre, at skallerne let kommer af, og nogle af dem, synes jeg, er meget modstridende.

En af de nemmeste måder at pille dem på, er forsigtigt at rulle dem mellem din hånd og bordpladen for at bryde hele skallen. Så kan du få fat i et stykke af skallen og trække det tilbage. Normalt kommer hele skallen af på én gang.

Hvorfor skal æggene i koldt vand?

Du skal for alt i verden placere æggene i koldt vand efter kogning, for at stoppe tilberedningsprocessen, da de ellers vil fortsætte med at koge, og så har du ikke længere styr på om det er blødkogte eller hårdkogte æg du har med at gøre. Ultimativt ender du med at have overkogte æg, hvilket de færreste har lyst til at spise.

Jeg lægger ikke mine i et isbad, fordi jeg føler, at det chokerer det og får hinden til at klæbe til ægget, hvilket gør dem sværere at pille. I stedet putter jeg dem med det samme i koldt vand og som regel skifter jeg vandet et par gange i løbet af de 5 minutter de køler af i.

0 Shares

Ingredients

  • Mellemstore æg

Instructions

  1. Placer æggene i din Airfryer (undlad at tilsætte vand).
  2. “Kog” æggene i 18 minutter ved 120 grader.
  3. Lig de færdigkogte æg i et koldt vandbad i 5-10 minutter, så tilberedningsprocessen stoppes. Skift evt. vandet et par gange undervejs.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Seneste indlæg

Copy link
Powered by Social Snap