Om Airfryertips.dk

0 Shares

Tusinde tak fordi du kiggede forbi! Hvis du er ny her på siden, anbefaler jeg dig at kigge forbi de overordnede kategorier med opskrifter, som kan bruges i alle Airfryer-modellerne du kan finde på markedet. Der er både Airfryer-opskrifter til dem der er først er ved at lære deres Airfryer at kende – og så er der også de mere avancerede opskrifter, hvis du ønsker at tage madlavningen til det næste niveau.

Historien om Airfryertips.dk

Historien om Airfryertips.dk er, at jeg købte min første Airfryer tilbage i sommeren 2022, da jeg ønskede en billigere måde at lave min mad på. Det er klart, at med alle de prisstigninger vi ser på fødevarer, strøm, brændsler mv. kiggede vi herhjemme efter alternativer til stort set alt vi bruger i dagligdagen.

Her var det ikke til at komme omkring en Airfryer – og der gik da ikke lang tid, før at jeg måtte erkende, at vi var på herrens mark. For det er jo ikke “bare” at smide et par rundstykker i Airfryeren og trykke start. For hvad skal graderne og tiden stå på? Skal der bruges en bestemt funktion? Skal risten tages ud eller sidde i?

Spørgsmålene blev flere og flere – og derfor begyndte jeg at notere mine erfaringer ned på papir. Men som med så meget andet, giver det mig lysten til at dele mine erfaringer med andre samt notere det hele ned online, sådan at jeg nemt at kan tilgå mine noter, hvis ikke jeg er hjemme – eller gud forbyde det – mine noter bliver væk eller spist af et utålmodigt barn.

There you go – det er min historie – jeg håber at du bliver hængende, og eventuelt bogmærker min side til næste gang du mangler inspiration eller blot ønsker at genbruge den opskrift, hvor resultatet var tilfredsstillende.

0 Shares
Copy link
Powered by Social Snap